God service – hvad er det?
Og hvordan balancerer man den f.eks. som selvstændig kreativ, så man samtidig har en god forretning?
Ærlig snak: jeg synes det er svært at finde den balance. Min baggrund er i en corporate baggrund, hvor jeg var udpræget teamplayer – men stadig fastansat, hvor timeforbrug ikke opgøres i samme form. Og i øvrigt ofte et sted hvor jeg ikke var den eneste ressource i firmaet.
Som selvstændig grafisk designer på andet år, er jeg igang med at finde formlen for hvornår den gode service skal koste og hvornår det er en “investering i relationen” – ja, min baggrund er meget corporate og dermed også mit professionelle ordforråd.
Jeg er hjælpsom af natur og samtidig tidsoptimist – derved kan tiden hurtigt få ben at gå på, hvis jeg skal hjælpe alle dem, jeg gerne vil hjælpe. De egenskaber har lært mig at holde mig selv lidt i nakken, i produktivitetens navn.
Produktiv på den måde, at hvis jeg vil opnå de mål jeg sætter for min forretning, må jeg prioritere dem. Plus produktiv i den form, som kan ses på min forretnings bundlinje.
Men den bevidsthed er både en hjælp og kan være et fængsel – det begrænser min natur og den person jeg er. Og det kan være lidt af et dilemma. Samtidig er jeg så enormt bevidst om at god service er og skal være en af de vigtigste værdier i mit firma.
Fremover vil jeg i højere grad favne impulserne til at yde den gode service, dele viden, rådgive og sparre – med tanke på at have det gode købmandskab med mig – for det er en del af den værdi, som jeg vil give mine kunder.
Mere fra bloggen
Har du et projekt du søger hjælp til?
Det starter altid med at vi tager en snak på telefon, for at finde ud af hvor I er henne i jeres proces, hvad I konkret har brug og om hvordan et samarbejde kunne se ud.